Varmtvandstræning
Træning i varmt vand er en skånsom måde at træne kroppen på og er en fremragende mulighed for at træne kroppen uden kropsvægtens belastning på leddene.
Varmtvandstræning for alle
Bassintræning henvender sig til alle, men kan i særlig grad være relevant for dig, hvis du er smerte,- og funktionspåvirket i en sådan grad, at almen træning er for smerteprovokerende/belastende.
- Genoptræning efter operation
- I gang igen efter længere tids sygdom
- Begrænset i almindelig træning
- Forskellige gigtformer, såsom slidgigt eller leddegigt
- Ryglidelser
- Knæ og hofte lidelser
Varmtvandsbassin er
72 kvm stort og
har en dybde på 125 cm
- og er fyldt med 100.000 litter 33 grader dejligt varmt vand.
Det varme vand, der omslutter kroppen, har også en effektiv smertelindrende og afslappende effekt. Efter træningen er det også muligt at benytte massagestolene i wellnessbassinet og/eller en tur i saunaen.
Træningen foregår på små hold og tilpasses den enkeltes behov og funktionsniveau.
Gode handicapfaciliteter
Sportsbyens svømmecenter har gode handicapfaciliteter
- Handicap-/flexomklædning med plads til kørestol
- Badestole
- Mobil lift til bassiner
- Håndtag i varmtvandsbassin
Instruktør
Vores instruktør i varmtvandstræning er fysioterapeut Lærke Viereck, der er tidligere elitesvømmer.
Du kan være helt tryg i vandet, Lærke tager periodisk livredder prøve, samt kursus i livreddende førstehjælp - og hun har øjne på jer hele tiden.
Lærke Viereck
Fysioterapeut hos FysioDanmark Holbæk
Arbejder inden for den offentlige overenskomst, primært med neurologiske vederlagsfrie patienter.
Lærke varetager derudover fysioterapeutisk behandling på rehabiliteringscenter Fjordstjernen.
Uddannelse / efteruddannelse
Professionsbachelor i fysioterapi
Kompetencer og særlig interesseområder
Neurologisk rehabilitering
Erfaring
Privat praktiserende fysioterapeut FysioDanmark Holbæk siden 2021
Fysioterapeutstuderende, fitnessinstruktør og massør hos FysioDanmark Holbæk
Praktisk information
Varmtvandstræningen foregår i varmtvandsbassinet, i svømmecenteret i Holbæk Sportsby, Sports Allé 1, 4300 Holbæk.
Du går ind ad hovedindgangen og op af den store trappe.
Inden du møder op skal du være tilmeldt holdet. Det gør du ved snakke med din fysioterapeut eller kontakte klinikken på 59 43 93 04.
Du skal også have en forundersøgelse hos en fysioterapeut hos os.
Her snakker i om dine behov og ønsker. Der laves relevant udersøgelse og i laver sammen en plan for dit træningsforløb.
Du skal også have et nøglearmbånd til svømmecenteret. Det får du udleveret på klinikken imod et depositum på kr. 50,-
Pris
Varmtvandstræningen koster overenskomstmæssig holdtræningstakst. Du finder gældende takster her Priser
Ud over fysioterapi taksten, betales der et tillæg for bassinleje. Dette tillæg betales betales også af lægehenviste og vederlagsfrie patienter, da sygesikringen ikke giver tilskud til dette. Bassinleje tillæget er på kr. 75,00 pr. gang.
Ved udeblivelse eller afbud efter kl. 9.00 på behandlingsdagen betales et udeblivelsesgebyr på kr. 160,00 + bassinleje.