Træning med sklerose
Træningsanbefalinger for patienter med multibel sklerose
Tidligere frarådede man patienter med multipel sklerose at være fysisk aktive, da man frygtede, at fysisk aktivitet kunne forværre sygdommen, med deraf følgende mangel på overskud til at gennemføre nødvendige dagligdagsaktiviteter. Nu ved vi at motion er ufarlig og som oftest har en række yderst gavnlige effekter for personer med sklerose.
De fysiologiske og funktionelle forrinelser, der med tiden opstår hos MSpatienter, afspejler en blanding af sygdomsprocessens følger og en inaktiv livsstil. Det er således veldokumenteret, at de fleste personer med MS har et nedsat dagligt aktivitetsniveau. Hvorvidt motion kan påvirke selve sygdomsprocessen er endnu uvist, men det er veldokumenteret, at motion kan påvirke følgerne af en inaktiv livsstil.