Solemaids Såler - Børn
FysioDanmark Holbæk tilbyder behandling af børn med hælsmerter, ved hjælp af Solemaids.
Solemaids er indlægssåler, der afhjælper hælsmerter som følge af Severs syndrom.
Hvad er Severs syndrom
Severs syndrom er en smertefuld gene, i den bagerste del af hælbenet. Smerten opstår, når gentagne belastninger forstyrrer hælbenets vækstzone, når knoglen er under hormonel forandring og endnu er blød.
Tilstanden er normal hos børn i alderen 9-14 år, Når vækstzonen lukker, forkalker hælbenet og tilstanden forsvinder af sig selv.
Hvem får Severs syndrom?
Børn med højt fysisk aktivitetsniveau har større risiko for at udvikle Severs syndrom end børn, der ikke er meget fysisk aktive. Idrætsaktive børn, der dyrker sport mange gange om ugen, er særligt udsatte. Severs syndrom ses blandt børn, der går til fodbold, håndbold, gymnastik, badminton og anden idræt, hvor løb og spring indgår.
Hvordan udvikler hælsmerterne sig?
Severs syndrom begynder typisk med ømhed i hælene i timerne efter, at barnet har løbet og været aktivt. Efter nogen tid begynder barnet at have ondt, også imens barnet er aktivt. Den vedvarende belastning, som hælene udsættes for, kan forværre tilstanden og barnet får svært ved at gennemføre aktiviteter og må ofte afbryde træning eller kamp.
Hvordan virker Solemaids?
Når Solemaids bruges i barnets fodtøj, kan barnet gå og løbe uden at belaste hælene. Solemaids fjerner nemlig trykket fra den bagerste del af hælene ved hjælp af kiler, der sidder umiddelbart foran hælpuderne. Kilerne løfter hælbenene op, så hælene svæver. Herved flyttes trykket længere frem på fødderne og væk fra de irriterede hæle.
Hvordan forgår behandling med Solemaids?
Barnet kommer til konsultation på klinikken. Her undersøger vi årsagen til hælsmerterne. Konstaterer
vi, at det er Severs syndrom, tager vi mål til sålerne og fremstiller dem med det samme. Barnet prøver sålerne i medbragte idrætssko, så vi er sikre på at sålerne aflaster hælene optimalt. Når barnet forlader klinikken har hun/han sålerne med hjem.
Normalt er én konsultation nok, men hvis sålerne mod forventning ikke fungerer, kan det blive nødvendigt med en ekstra konsultation, hvor sålerne justeres. Denne konsultation er uden beregning.
Priser
Solemaids indlægssåler kr. 1400,00
Fysioterapeutiske konsultation; undersøgelse og individuel tilpasing af sålen kr. 500
Har sålerne, mod forventning, ikke effekt på smerterne, er der fuld returret på sålerne, gældende i 6 uger fra købsdatoen. Der er ikke returret på den fysioterapeutiske konultation.
Solemaids sålerne er dansk producerede CE-mærkede kvalitetssåler.
Praktisk information
VIGTIGT Medbring barnets sportssko og de sko barnet går med i dagligdagen.
Da sålerne tilpasses barnets sko, er det bedst hvis skoene ikke er ved at være for små eller er alt for store.
Er du i tvivl om Solemaids indlæg er relevant for dit barn eller har du andre spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os for yderligere information.
Certificerede Solemaids behandlere
Hos FysioDanmark Holbæk har vi to fysioterapeuter der er certificerede Solemaids behandlere.
Niels Martinsen
Fysioterapeut · DipMPT · Certificeret kliniker i muskuloskeletal fysioterapi
Morten Trolle
Fysioterapeut · Klinisk ekspert
Morten hjælper især med
Knæproblemer · Artrose i knæ og hofte · Træning og genoptræning · Muskel- og ledproblemer · Fod- og hælproblemer · GLA:D-træning.
Morten er en erfaren og alsidig fysioterapeut med en meget træningsorienteret tilgang. Han arbejder bredt med fysioterapeutiske problemstillinger, men har særlig erfaring med knæ, artrose og genoptræning.
Træning har fulgt Morten gennem både hans professionelle og private liv. Han er tidligere seniorverdensmester i vægtløftning, og hans store træningserfaring bruger han aktivt i arbejdet med patienter – både når målet er at komme tilbage efter en skade, blive stærkere eller bevare funktion og aktivitet.
Morten arbejder som klinisk ekspert uden for den offentlige sygesikring hos FysioDanmark Holbæk.
Sådan arbejder Morten
Morten har en aktiv og praktisk tilgang til fysioterapi og er god til at tilpasse behandlingen til det, patienten ønsker her og nu. Han arbejder ofte meget konkret med at forbedre bevægelse, funktion og symptomer.
Træning er en central del af Mortens behandling. Han er god til at gøre træningen varieret og motiverende og til at finde øvelser, der passer til den enkelte patients niveau og mål.
Behandlingen kan desuden indeholde manuel behandling og akupunktur, når det er relevant. Morten kombinerer dermed den behandling, der kan hjælpe her og nu, med træning og aktivitet, der bringer patienten videre.
Uddannelse og efteruddannelse
Fysioterapeut
Morten er autoriseret fysioterapeut.
GLA:D-certificeret – knæ og hofte samt GLA:D Ryg
Morten er certificeret GLA:D-fysioterapeut og arbejder med den strukturerede kombination af patientuddannelse og træning til mennesker med artrose i knæ og hofte. Her kan du læse mere GLA:D – Godt Liv med Artrose i Danmark
Morten er desuden certificeret inden for GLA:D Ryg, som kombinerer viden, vejledning og træning til mennesker med længerevarende rygproblemer.
Certificeret Solemaids-behandler
Efteruddannet i undersøgelse og behandling af hælsmerter med individuelt tilpassede Solemaids-indlæg til børn og voksne med hælsmerter.
Akupunktur
Morten har efteruddannelse i akupunktur, som han anvender som supplement til fysioterapeutisk behandling.
Erfaring
Morten har bred erfaring som fysioterapeut og har arbejdet med både behandling, træning, genoptræning og forskellige patientgrupper gennem sin karriere.
Hos FysioDanmark Holbæk er han den primære fysioterapeut på vores GLA:D-hold for knæ og hofte og arbejder derfor med mange patienter med artrose og knæproblemer.
Han varetager desuden et knæhold i FysioDanmark Holbæk Sportsklinik.
Tilskud og sundhedsforsikring
Morten arbejder som klinisk ekspert uden for den offentlige sygesikring, og der ydes derfor ikke offentligt tilskud til behandlingen.
Der kan fortsat være tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”. Har du en sundhedsforsikring, afhænger dækningen af din konkrete forsikring og aftale. Er du i tvivl om tilskud eller forsikringsdækning, er du altid velkommen til at kontakte os.
Lidt om Morten
Træning og bevægelse fylder også meget privat. Morten er tidligere seniorverdensmester i vægtløftning og holder sig fortsat aktiv med styrketræning, klatring og wakeboarding.
Book tid hos Morten her Online booking
Niels Martinsen
Fysioterapeut · DipMPT
Certificeret kliniker i muskuloskeletal fysioterapi
Klinisk ekspert – arbejder uden for den offentlige sygesikring
Niels hjælper især med
Rygsmerter · Nakkesmerter · Bækkenproblemer · Længerevarende og komplekse smerter · Muskel- og ledproblemer · Smertehåndtering og udredning · Hælsmerter
Niels er en meget erfaren fysioterapeut med særlig ekspertise inden for ryg, nakke og muskuloskeletal fysioterapi. Han er DipMPT og godkendt som certificeret kliniker i muskuloskeletal fysioterapi – en formel faglig titel under fysioterapiens specialiseringsordning.
Niels arbejder bredt med problemer fra muskler og led, men har gennem mange år haft ryg- og nakkeområdet som et særligt fokus. Han er desuden en del af Holbæk Rygklinik og står for vores ryg- og nakkehold.
Sådan arbejder Niels
Grundighed er et nøgleord i Niels’ behandling. Han bruger god tid på undersøgelsen og på at forstå både symptomerne og de faktorer, der har betydning for den enkelte patients problem.
Niels har stor erfaring med udredning og er særligt stærk til at vurdere, hvilken retning et behandlingsforløb bør tage. Målet er, at patienten både får en forståelig forklaring på problemet og en tydelig plan for, hvordan man kommer videre.
Han arbejder meget med moderne smerteforståelse, smertehåndtering og en coachende tilgang, hvor patienten bliver aktivt inddraget i forløbet. Afhængigt af problemstillingen kan behandlingen også indeholde manuel behandling, øvelser og målrettet træning.
Ved længerevarende eller komplekse smerter lægger Niels særlig vægt på at skabe forståelse, tryghed og en realistisk vej tilbage til bedre funktion og aktivitet.
Uddannelse og efteruddannelse
Fysioterapeut
Niels er autoriseret fysioterapeut.
DipMPT – Diploma in Musculoskeletal Physiotherapy
En omfattende videreuddannelse inden for muskuloskeletal fysioterapi med fokus på avanceret undersøgelse, klinisk ræsonnering, diagnostik og behandling af problemer fra muskler, led og bevægeapparatet.
Certificeret kliniker i muskuloskeletal fysioterapi
En formel godkendelse under fysioterapiens specialiseringsordning, som dokumenterer omfattende kliniske kompetencer, erfaring og efteruddannelse inden for det muskuloskeletale område.
Certificeret Solemaids-behandler
Efteruddannet i undersøgelse og behandling af hælsmerter med individuelt tilpassede Solemaids-indlæg til børn og voksne med hælsmerter.
Niels har derudover gennemført et stort antal kurser og efteruddannelsesforløb gennem sin karriere inden for blandt andet ryg, nakke, smertebehandling, manuel behandling og muskuloskeletal fysioterapi.
Erfaring
Niels har mange års klinisk erfaring og har gennem størstedelen af sin karriere arbejdet med patienter med problemer fra ryg, nakke, muskler og led – fra mere enkle problemstillinger til længerevarende og komplekse smerteforløb.
Han har desuden mange års erfaring som underviser og klinisk supervisor og har undervist og superviseret andre fysioterapeuter inden for muskuloskeletal fysioterapi.
Niels er en del af Holbæk Rygklinik og står desuden for FysioDanmark Holbæks ryg- og nakkehold, hvor smerteforståelse, bevægelse og træning er centrale elementer.
Han er desuden medforfatter til fagbogen Ortopædkirurgi for fysio- og ergoterapeuter.
Tilskud og sundhedsforsikring
Niels arbejder uden for den offentlige sygesikring, og der ydes derfor ikke offentligt tilskud til behandlingen. Du kan fortsat få tilskud fra Sygeforsikringen “danmark”.
Har du en sundhedsforsikring, afhænger dækningen af din forsikring og aftale. Er du i tvivl, er du altid velkommen til at kontakte os, så hjælper vi dig med at finde ud af det.
Lidt om Niels
Niels er også aktiv uden for klinikken og holder af at bruge hænderne. Han er særdeles handy og kaster sig gerne over større gør-det-selv-projekter – han har blandt andet sat sit eget hus i stand fra A til Z.
Book tid hos Niels her Online Booking