Yoga
Yogatimerne er ofte bygget op omkring et tema og øvelserne er sammensat for at give dig en god oplevelse af yoga for hele kroppen. Samtidig vil du også blive introduceret for nogle af de måder yogafilosofien kan forstås og anvendes praktisk i din hverdag, så du kan opleve den vedvarende, energigivende effekt af træningen.
Instruktør på yoga holdene er Anna Bolette Lind-Valdan. Anna Bolette er uddannet ved Prana Yoga Shala, København, har dyrket yoga og undervist i mange år og har en holistisk tilgang til krop, sind og at være til stede og mærke efter. Anna Bolettes tilgang er, at uanset, hvor du er i livet, så skal yogaen tilpasses dig og din krop og ikke omvendt. Derfor benyttes der gerne hjælpemidler, som tæpper, klodser og bælter så alle uanset begrænsninger oplever at kunne være med og få et rigt udbytte af træningen.
Anna Bolette har fokus på, at du som deltager guides ind og finder ind til den visdom, som du bærer i din krop, og at lærer at lytte til den. Der undervises i fysiske og mentale øvelser, som kan give dig overskud og styrke til at møde de udfordringer livet kan byde på. I træningen vil du blive guidet til at vende opmærksomheden mod vejrtrækningen og derved arbejde nærværende med at skabe balance i krop og sind.
Sig gerne til inden timen hvis du har en skade eller en kronisk sygdom så vi kan tilrette øvelserne til der hvor du er.
Instruktør Anna Bolette Lind-Valdan
Vi har også Morgen Yoga på programmet, læs mere om Morgen Yoga her.
Book en plads på holdet her.